Høfeber

Hvad er høfeber?

Op mod 1 million personer i Danmark har høfeber, men mange er ikke klar over det. Hvis dine søskende eller forældre har eller har haft en allergisk sygdom, har du større risiko for selv at få det. Høfeber kan opstå hele livet. Nogle vokser fra det, mens andre er plaget af det hele livet.

Der er to vigtige årsager til, at du skal sørge for, at din høfeber er velbehandlet. Høfebersymptomer kan påvirke din livskvalitet markant - du kan have svært ved at sove, arbejde og i det hele taget koncentrere dig, - og høfeber kan øge risikoen for, at du udvikler astma. Cirka en fjerdedel af dem, der har høfeber, har- eller vil udvikle astma på et senere tidspunkt i livet.

Har du ikke fået stillet den korrekte diagnose, er der desuden risiko for, at du fejlbehandler dig selv. For eksempel kan brug af næsespray mod forkølelse have alvorlige negative konsekvenser, hvis du bruger det for længe mod høfeber.


Symptomer

Høfeber viser sig ofte ved symptomer fra øjne og næse. Øjnene kan klø, hæve, løbe i vand og blive røde. Næsen kan blive stoppet, løbe med vandigt sekret og klø generende, og du kan nyse hyppigt. Derudover kan du for eksempel få hovedpine og være træt eller meget utilpas. Hvis du har disse gener på bestemte tidspunkter af året, er årsagen typisk allergi over for pollen eller udendørs skimmelsvampesporer.

Pollenallergi kan desuden vise sig ved, at du ikke kan tåle bestemte fødevarer og eksempelvis oplever kløe i munden. Hvis du har symptomer hele året, kan du være allergisk overfor husstøvmider eller pelsdyr. Du har sikkert allergi, hvis du har høfebersymptomer og de forsvinder, når du bruger medicin mod høfeber. Men det er vigtigt at vide præcis, hvad du er allergisk overfor, så du kan undgå eller mindske kontakt til det, du ikke tåler.

Nogle mennesker med pollenallergi får også høfebersymptomer, når de spiser bestemte fødevarer. Det kaldes krydsreaktion og skyldes, at stoffer i fødevarerne ligner dem, som findes i pollen.
Symptomerne er oftest kløe i munden og lettere hævelse på læberne, i mund, i gane eller svælg.

picture here
Spørgeskema
picture here
Høfeber
picture here
KOL
picture here
Astma
picture here
Forside